Deponi

Et affaldsdeponi er et sted, hvor man modtager og lægger det affald, som ikke kan genbruges, genanvendes eller energiudnyttes. Derfor er deponi placeret nederst i affaldshierarkiet. 

AV miljø_deponi_ARC_må gerne bruges

Hvad er et deponi?

Måske kender du ordet "losseplads"? I gamle dage blev det meste affald kørt ud på en losseplads, hvor der med tiden ophobede sig store bunker affald. Sådan er det heldigvis ikke længere. 

I dag har vi ikke længere lossepladser, men deponipladser. Her lægger man det affald, som ikke kan genbruges, genanvendes eller energiudnyttes. Enten fordi vi ikke kan brænde det, idet der kommer giftig røg, når vi brænder det, eller fordi vi endnu ikke ved, hvordan det kan genanvendes.

Affald på deponier gør ingen gavn, men de har alligevel en vigtig funktion. Når vi vælger at lægge noget affald på deponi, sikrer vi, at vi ikke sender miljøskadelige stoffer ud i vores genanvendelseskæder. Hvis vi sender forurenet byggeaffald til genanvendelse, risikerer vi at sende det ud i vores miljø til skade for både dyr og mennesker. 

 

 

Eksempler på affald, der bliver deponeret

  • Blød PVC, fx luftmadrasser, badedyr & haveslanger

  • Forurenet jord

  • Opfej fra gaderne

  • Tagplader af eternit 

  • Forurenet byggeaffald 

Deponi

Hvordan laver man et deponi?

Et deponi er et kæmpemæssigt hul, hvor man kan lægge affald.

Hullet er lavet ved, at man har gravet en masse jord eller grus væk – måske i en gammel grusgrav. På hullets bund og sider er et lag af plast eller ler. På den måde har man gjort hullet ”tæt”.

Over plast- og lerlaget lægges et drænlag, som skal fange det forurenede vand, som løber gennem affaldet. Ovenpå lægger man affaldet.

Når man lægger affald på deponiet, lægger man det i mange lag oven på hinanden. Man kører hen over affaldet med en stor maskine, så det bliver presset sammen og fylder mindst muligt. Der bliver også lagt et tynd lag jord, som nedsætter udbrud af brande og sørger for at lette materialer ikke flyver væk. 

Perkolat System Odense Nord Miljoecenter
Deponi

Hvordan laver man et deponi?

Et deponi er et kæmpemæssigt hul, hvor man kan lægge affald.

Hullet er lavet ved, at man har gravet en masse jord eller grus væk – måske i en gammel grusgrav. På hullets bund og sider er et lag af plast eller ler. På den måde har man gjort hullet ”tæt”.

Over plast- og lerlaget lægges et drænlag, som skal fange det forurenede vand, som løber gennem affaldet. Ovenpå lægger man affaldet.

Når man lægger affald på deponiet, lægger man det i mange lag oven på hinanden. Man kører hen over affaldet med en stor maskine, så det bliver presset sammen og fylder mindst muligt. Der bliver også lagt et tynd lag jord, som nedsætter udbrud af brande og sørger for at lette materialer ikke flyver væk. 

Deponi

Når deponiet er fyldt

Der findes ikke uendelig plads til at deponere affald. En af grundene til, at vi i Danmark har været gode til ikke at grave affald ned, er, at vi ikke har særlig mange steder at grave det ned. Danmark er et lille land, og derfor har vi været nødt til at finde på andre løsninger til at bortskaffe vores affald. 

Selvom meget affald rundt om i verden stadig ender på deponi, så går det alligevel den rigtige vej mange steder. I EU arbejdes der fx på, hvordan vi kan nedbringe affaldsmængderne – også det affald, der deponeres. 

På de danske deponier har man et godt overblik over, hvor forskellige typer deponiaffald er placeret. Det betyder, at vi i fremtiden vil kunne grave affald op, som vi har opfundet teknologier til at genanvende eller behandle. Et godt eksempel er bildæk, som i mange år er blevet deponeret. Det gør vi ikke længere. I stedet kan de brugte bildæk bruges til at lave kunstgræsbaner og til underlag ved legepladser. 

CR 12 Avmiljo Arc
Deponi

Når deponiet er fyldt

Der findes ikke uendelig plads til at deponere affald. En af grundene til, at vi i Danmark har været gode til ikke at grave affald ned, er, at vi ikke har særlig mange steder at grave det ned. Danmark er et lille land, og derfor har vi været nødt til at finde på andre løsninger til at bortskaffe vores affald. 

Selvom meget affald rundt om i verden stadig ender på deponi, så går det alligevel den rigtige vej mange steder. I EU arbejdes der fx på, hvordan vi kan nedbringe affaldsmængderne – også det affald, der deponeres. 

På de danske deponier har man et godt overblik over, hvor forskellige typer deponiaffald er placeret. Det betyder, at vi i fremtiden vil kunne grave affald op, som vi har opfundet teknologier til at genanvende eller behandle. Et godt eksempel er bildæk, som i mange år er blevet deponeret. Det gør vi ikke længere. I stedet kan de brugte bildæk bruges til at lave kunstgræsbaner og til underlag ved legepladser. 

Vidste du, at...

Vi i Danmark kun deponerer ca. 6 % af vores affald? 

Det er meget lidt i forhold til andre land. I 2018 blev ca. 24 % af al affald i EU deponeret. 

 

Kilde: Europa-Kommissionen

Deponi

Bygget på affald

Når et deponi bliver fyldt, er der ikke plads til at grave mere affald ned. Nogle steder udnytter man det gamle deponi til at lave naturområder, så pladsen ikke går til spilde. 

På deponiet Klintholm på Fyn har man i perioden 1975 til 2011 deponeret restprodukter fra behandling af farligt affald. I dag er deponiet lavet om til et naturområde, hvor der lever klokkefrøer og andre dyr og planter. 

Man holder selvfølgelig stadig nøje øje med miljøet omkring det gamle deponi. Det er vigtigt, at man løbende laver målinger på grundvand og den omkringliggende jord. Det sikrer, at der ikke slipper skadelige stoffer ud. 

Der findes flere eksempler, hvor områder er bygget på gammelt affald. Store dele af Amager var før i tiden lossepladser, hvor man gravede affald ned. 

Har du fundet potteskår eller gammelt metal i haven? Hvem ved? Måske er dit hus også bygget på en gammel losseplads. 

Fortum Deponi
Deponi

Bygget på affald

Når et deponi bliver fyldt, er der ikke plads til at grave mere affald ned. Nogle steder udnytter man det gamle deponi til at lave naturområder, så pladsen ikke går til spilde. 

På deponiet Klintholm på Fyn har man i perioden 1975 til 2011 deponeret restprodukter fra behandling af farligt affald. I dag er deponiet lavet om til et naturområde, hvor der lever klokkefrøer og andre dyr og planter. 

Man holder selvfølgelig stadig nøje øje med miljøet omkring det gamle deponi. Det er vigtigt, at man løbende laver målinger på grundvand og den omkringliggende jord. Det sikrer, at der ikke slipper skadelige stoffer ud. 

Der findes flere eksempler, hvor områder er bygget på gammelt affald. Store dele af Amager var før i tiden lossepladser, hvor man gravede affald ned. 

Har du fundet potteskår eller gammelt metal i haven? Hvem ved? Måske er dit hus også bygget på en gammel losseplads. 

Tværsnit Af Deponi