Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Plastens kemi

Plast er ikke bare én ting. Plast er en stor gruppe materialer og hver type plast har sine egenskaber og anvendelsesmuligheder. Der findes faktisk flere tusind typer plast.

De har dog en ting til fælles: De består af polymerer. Plast er syntetiske polymerer fordi de er kunstigt fremstillet. Der findes også naturlige polymerer som for eksempel uld, bomuld, gummi, kød og stivelse i planter.

En polymer er et stort molekyle med kulstof-bindinger. En polymer er sammensat af en række mindre molekyler, som kaldes monomerer. En monomer indeholder en kulstof-kulstof dobbeltbinding. Plast fremstilles i en kemisk proces som kaldes polymerisation. I processen brydes monomerernes dobbeltbinding og elektronerne danner to enkeltbindinger. Den åbne binding kobler sig på en anden monomer og der dannes lange kulstof-kæder. Det er polymerer.

Alle de mange typer plast kan opdeles i to hovedgrupper: Hærdeplast og termoplast.

Polymererne i termoplast er lange kæder med svage bindinger mellem kæderne. Når plasten opvarmes brydes de svage bindinger mellem kæderne. Så kan kæderne bevæge sig mellem hinanden og materialet kan ændre form. Bindingerne dannes igen når termoplasten afkøles. For eksempel er plastikposer og vandflasker lavet af en termoplast.

Polymererne i hærdeplast er lange kæder med mange, stærke bindinger imellem kæderne. De brydes ikke ved opvarmning. Derfor bevarer hærdeplasten altid sin form. For eksempel er de Margrethe-skåle man bruger i køkkenet lavet af en hærdeplast.

Plast kan tilføjes forskellige tilsætningsstoffer. På den måde kan man skræddersy plasten til det formål den skal bruges til. Man kan for eksempel tilsætte blødgørere for at gøre plasten mere fleksibel. Man kan også tilsætte stoffer der gør plasten stærkere, mere holdbar eller mindre brændbar.

Nogle tilsætningsstoffer har vist sig at være problematiske for menneskers sundhed. Det gælder for eksempel ftalater som tilsættes PVC-plast for at gøre det blødt. Det gælder også Bisphenol-A (BPA) som blandt andet findes i belægningen inden i konservesdåser. Og det gælder nogle af de såkaldte flammehæmmere, der tilsættes sofaer og skummadrasser.

Nogle af tilsætningsstofferne kan også være problematiske når plasten er blevet til affald. Læs for eksempel artiklen ”Flammehæmmere”. Læs også artiklerne om ”PVC”.

Kilder:

Platform, et undervisningsmateriale om plast. www.plast.dk

https://plast.dk/tema/hvad-er-plast/

www.plast.dk/Fakta/Det-lille-plastleksikon/Det-Lille-Plastleksikon-Indhold/index.aspx/#tilsaetningsstoffer

www.foedevarestyrelsen.dk/

Del denne side med andre