Mikroplast

Går man tur ved vandet, ser man desværre ofte plastaffald, som er smidt på stranden eller skyllet op. Alt for meget plast ender som affald i havet. På verdens plan er det 8 mio. tons om året , eller 19 tons i minuttet (2014). Det forventes at mængden er fordoblet indenfor de næste 10 år. Det er for eksempel plastposer, flasker og dunke, holdere fra sixpacks eller snor og reb. Det kan være til stor skade for dyr og fugle. Det kan også ødelægge naturoplevelsen for os mennesker.

I de senere år er man blevet opmærksom på et andet problem omkring plastaffald i havet. Det drejer sig om mikroplast. Mikroplast er bittesmå stykker plast som er mindre end 5 mm. Det meste mikroplast er meget mindre og kan ikke ses med det blotte øje. Forskere har taget vandprøver mange forskellige steder i verden, og det har vist sig, at mikroplast stort set findes overalt i havet. Det transporteres rundt med havstrømmene.

Mikroplast stammer fra forskellige kilder. Hvis et stykke plast smides i havet eller blæser derud, vil vandet og sollyset langsomt nedbryde plasten til mindre dele. Med tiden bliver det til mikroplast.

Der anvendes også mikroplast i plejeprodukter som skrubbecreme og tandpasta. Det er så småt, at man ikke kan se det. Det ryger i afløbet med vores spildevand og ender i rensningsanlægget. Når vi vasker tøj af kunststoffer som for eksempel fleecejakker eller kulørte karklude udledes også mikroplast. På rensningsanlægget filtreres noget af plasten fra, mens resten ender i havet. Det plast som filtreres fra ender i slammet fra rensningsanlægget. Halvdelen af slammet fra danske rensningsanlæg spredes på markerne som gødning. På den måde spredes mikroplast også på marker, hvor der dyrkes fødevarer.

Nogle af de store kilder til mikroplast i havet er bildæk, vejstriber og skosåler. Det slides af når vi kører bil eller går. Mikroplasten lægger sig på veje og fortove og bliver af regnen skyllet ud i åer og vandløb. Til sidst ender det i havet. 80 % af plastikken i havene stammer fra brug af plastik på landjorden.

Mikroplast kommer fra:

  • Store stykker plast som nedbrydes
  • Bildæk og vejstriber
  • Skosåler
  • Tøjvask
  • Maling
  • Gummibelægning på fx legepladser
  • Plejeprodukter

Mikroplast er så småt, at fisk og andre havdyr kan forveksle det med mad. Det ligner plankton og kan derfor let ende i maven på et dyr. Her kan det gøre skade. Hvis plastartiklerne er små nok, kan det sandsynligvis optages i dyrets organisme. Så når vi mennesker fanger fisk og skaldyr, risikerer vi at få de bittesmå plaststykker med i købet. På den måde kommer plasten tilbage til os igen på en ubehagelig måde.

Det er selvfølgelig ikke sundt at spise plast. Det er lavet af råolie og kan være tilsat alle mulige kemiske stoffer. Stoffer som kan være skadelige for mennesker. Der er også det problem at forskellige kemikalier, som vandet er blevet forurenet med, ”suger sig fast på” plaststykkerne og dermed også ender i fisk og havdyr.

Kilder:

http://www.plast.dk/Miljoe/Plast-i-havet/

http://www.dm.dk/FagligtForum/NaturvidenskabSundhedMiljoe/Artikler/Mikroplast

http://naturvernforbundet.no/mikroplast/mikroplast-hva-er-problemet-article32338-3423.html

http://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2015/nov/ny-rapport-bildaek-og-maling-er-hovedkilder-til-mikroplast-i-danmark/

http://www.plasticchange.dk/

http://plasticchange.dk/vores-dokumentation/plastik-i-havet-et-alvorligt-problem/

http://www.dr.dk/nyheder/indland/undersoegelse-der-er-plastik-i-din-mad

http://www.dr.dk/nyheder/indland/mikroplastik-asbestlignende-og-maaske-kraeftfremkaldende

Del denne side med andre