Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Mikroplast

Går man tur ved vandet, ser man desværre ofte plastaffald, som er smidt på stranden eller skyllet op. Hvert år ender 8 mio. tons plast som affald i havet på verdensplan. Det er 19 tons i minuttet (2014), og det forventes, at mængden fordobles indenfor 10 år. Det er for eksempel plastposer, flasker og dunke, holdere fra sixpacks, snor og reb. Det kan være til stor skade for dyr og fugle. Det kan også ødelægge naturoplevelsen for os mennesker.

Der er også en anden slags plastaffald i havet, som er sværere at få øje på. Det er mikroplast. Mikroplast er bittesmå stykker plast, som er mindre end 5 mm. De fleste stykker er meget mindre. Forskere har taget vandprøver rundt omkring i verden, og det har vist sig at mikroplast stort set findes overalt i havet. Det transporteres rundt med havstrømmene.

Mikroplast stammer fra forskellige ting. Hvis et stykke plast ryger i havet, vil vandet og sollyset langsomt nedbryde plasten til mindre dele. Med tiden bliver det til mikroplast.

Der anvendes også mikroplast i plejeprodukter som skrubbecreme og tandpasta. Det er så småt, at man ikke kan se det med det blotte øje. Det ryger i afløbet med vores spildevand og ender i rensningsanlægget. Når vi vasker tøj af kunststoffer som for eksempel fleecejakker eller karklude udledes også mikroplast. På rensningsanlægget filtreres noget af det fra, mens resten ender i havet. Det plast, som filtreres fra, ligger i slammet fra rensningsanlægget. Slammet spredes på markerne som gødning. På den måde spredes mikroplast også på marker, hvor der dyrkes fødevarer.

Nogle af de store kilder til mikroplast i havet er bildæk, vejstriber og skosåler. Det slides af, når vi kører bil eller går. Mikroplasten lægger sig på veje og fortove, og regnen skyller det ud i åer og vandløb. Til sidst ender det i havet. Det vurderes, at 80 % af plastik i havene stammer fra landjorden.

Mikroplast kommer fra:

  • Store stykker plast som nedbrydes
  • Bildæk og vejstriber
  • Skosåler
  • Tøjvask
  • Maling
  • Gummibelægning på fx legepladser
  • Plejeprodukter

Mikroplast er så småt, at fisk og andre havdyr kan forveksle det med mad. Det ligner plankton og kan let ende i maven på et dyr. Her kan det gøre skade. Hvis plastartiklerne er små nok, kan det sandsynligvis optages i dyrets organisme. Så når vi mennesker fanger fisk og skaldyr, risikerer vi at få de bittesmå plaststykker med i købet. På den måde kommer plasten tilbage til os igen på en ubehagelig måde.

Det er selvfølgelig ikke sundt at spise plast. Det er lavet af råolie og kan være tilsat alle mulige kemiske stoffer. Stoffer som kan være skadelige for mennesker. Der er også det problem at forskellige kemikalier, som vandet er blevet forurenet med, ”suger sig fast på” plaststykkerne og dermed også ender i fisk og havdyr.

Kilder:

https://plast.dk/tema/plast-i-havet/

http://naturvernforbundet.no/mikroplast/mikroplast-hva-er-problemet-article32338-3423.html

http://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2015/nov/ny-rapport-bildaek-og-maling-er-hovedkilder-til-mikroplast-i-danmark/

www.plasticchange.dk

http://www.dr.dk/nyheder/indland/undersoegelse-der-er-plastik-i-din-mad

http://plasticchange.dk/vores-dokumentation/plastik-i-havet-et-alvorligt-problem/

http://www.dr.dk/nyheder/indland/mikroplastik-asbestlignende-og-maaske-kraeftfremkaldende

Del denne side med andre