Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

PVC - hård

Rør, tagrender, vinduer, døre og tagplader er ofte lavet af hård PVC. Industrien kan genbruge de fleste ting af hård PVC. Hård PVC kan afleveres på genbrugstationen. 

PVC er forkortelsen for Polyvinylchlorid. Det er chlorid (klor), som kan være et problem, når man brænder produkter med PVC. Hvis PVC produktet bliver brændt af på et forbrændingsanlæg sammen med almindeligt restaffald, bliver der dannet saltsyre (HCl).

Det meste af den PVC, der bliver brugt i Europa i dag, er hård PVC. Hård PVC er ikke tilsat de giftige blødgørere. Til gengæld er hård PVC ofte tilsat andre stoffer for at undgå, at PVC’en bliver ødelagt af lys og varme. Det kan blandt andet være tungmetaller. 

I Danmark er kadmium og bly er blevet forbudt i ny PVC. Men den PVC, der bliver til affald nu og mange år frem indeholder ofte et af de to giftige tungmetaller. Hvis PVC'en bliver brændt, havner de giftige tungmetaller blandt andet i slaggen. Hvis der er for meget bly eller kadmium i slaggen, betyder det, at man ikke kan genbruge den. I stedet må man så lægge slaggen deponi.

For at undgå at PVC bliver brændt, indsamler alle danske kommuner PVC. Den bløde PVC lægges på deponi, mens den hårde PVC bliver genbrugt. Rør, tagrender, kabelbakker og anden hård PVC bliver knust og brugt til at lave ny plast af.

Kilde:

https://plast.dk/det-store-plastleksikon/pvc-polyvinylchlorid/

Del denne side med andre