Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Legeringer til smykker

Guld, sølv og platin bliver ofte brugt til smykker. Men da smykker både skal være slidstærke og have en rimelig pris, laves der ofte forskellige legeringer med andre metaller.

En legering er en blanding af flere metaller. Legeringer bruges for at afstemme pris og kvalitet med det, produktet skal bruges til.

Rent guld, finguld, er meget blødt, og derfor laves der legeringer, for at smykkerne kan holde formen, når de bruges. For at udtrykke guldets “ægthed” bruger man betegnelsen karat, der deles op i 24 dele. En 14 karats guldring indeholder således 14/24 finguld.
Guld kan også mærkes med 585. Dette er den europæiske betegnelse, som betyder, at guldet indeholder 585/1000 finguld. I praksis er 14 karat og 585 det samme.

Skal guldet være hvidt, bliver det legeret med palladium (pd). Palladium gør dog ikke guldet helt hvidt, og det er derfor, hvidguldssmykker må en tur i et rhodiumbad, inden de er helt færdige. Rhodiummet (Rh) lægger et tyndt lag af hvid rhodium på overfladen, og det siges, at smykket er blevet rhodineret. Med tiden vil rhodiumlaget kunne slides af. I billigere smykker kan guldet være legeret med nikkel i stedet for palladium eller platin.

Platin, som stemples med pt, er et hvidt metal. Platin er et meget sjældent og derfor kostbart ædelmetal. Det kosteri 2015 omkring 160.000 kroner for et kilo (nyfortuna.dk). Forskellen på platin og guld er dog ikke kun farve og pris, men også vægt. Platin har en større vægtfylde og er langt tungere end guld.

Sølv kan også indgå i forskellige legeringer. Man deler som regel sølv op i sterlingsølv og tretårnet sølv. Sterlingsølv mærkes med 925, som betyder, at det indeholder 925/1000 finsølv. Tretårnet sølv indeholder 830/1000 finsølv og bruges mest til bestik.

Del denne side med andre