Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Tin

Tin har været kendt siden oldtiden og har igennem mange århundreder været brugt til blandt andet kirkeklokker og orgelpiber. Da tin er et forholdsvist dyrt metal, bliver det ofte brugt i tynde lag oven på andre metaller.

Tin er det 50. grundstof i det periodiske system og forkortes Sn (for stannum). Tin findes i to former: Hvid og grå. Det grå tin er ubrugeligt, da det er meget porøst. Hvid tin kan omdannes til grå tin, hvilket ødelægger genstandene. Fænomenet kaldes for tinpest.

Tin udvindes i Malaysia, Bolivia, Brasilien, Indonesien, Thailand og Kina.

Tidligere blev tin brugt til stanniol. Dette er kendt helt tilbage fra 700 år før vores tidsregning, hvor ægypterne pakkede mumier ind i metalfolie. I dag laves stanniol af aluminium, som er meget billigere. Tin har også været kendt i Danmark i årtusinder, nemlig som bronze, der er en legering af kobber og 10-15 % tin.

Tin bruges både i kirker og hos tandlæger. I kirkelige sammenhænge bruges tin til orgelpiber og kirkeklokker, mens tandlægen bruger tin til tandfyldninger. Tidligere blev tin også brugt til tandpastatuber, fordi det er meget bøjeligt.

De mest brugte formål er dog til dåser og loddetin (en legering mellem tin og bly), som hver især står for 1/3 af tinforbruget. Dåserne fremstilles ofte af en tynd jernplade belagt med 1/100-del millimeter tykt lag tin, og selvom laget er utroligt tyndt, bliver det altså til mange kilo om året. Dette kaldes blik eller hvidblik, og overfladen lakeres ofte for at undgå kemiske reaktioner mellem tin, indholdet og ilt. Af samme grund anbefales det aldrig at opbevare madvarer i åbne dåser.

Del denne side med andre