Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Guld

Guld kendes naturligvis fra smykker, hvor det bruges til ringe, halskæder og ure. Men guld er også et vigtig råstof til fremstilling af elektronik.

Guld har den kemiske betegnelse Au (aurum) og er det 79. grundstof i det periodiske system. Guld er ikke et sjældent grundstof. Det udvindes i cirka 50 lande i verden, med Rusland og Sydafrika som de største producenter.

Guld har været efterspurgt af konger, kejsere og sultaner i mere end 7000 år. Det har været efterspurgt på grund af sin gyldne farve, der reflekterer solens stråler, og sin lette forarbejdning, der gør det muligt at bruge det til både smykker og helt tyndt bladguld. Bladguld har en tykkelse på 0,0001 mm og kan bruges som overflade på både træ, metal og som guldtryk på bøger. Guld er også næsten uforgængeligt og bevarer sin gyldne farve. Guldmønter fra skibe, der har ligget århundreder på havets bund, ser næsten nye ud.

Frem til cirka 1860 blev guldet udvasket af flodvand eller gravet med spade og hakke. Ethvert fund af guld trak guldgravere til i jagten på eventyr og rigdom. I dag graves guld op fra miner og alene i mineområdet omkring Rand i Sydafrika er mere end en halv million mennesker ansat. Nogle af mineskaktene når fire kilometer ned i jorden – det dybeste mennesker har været inde i jorden. Når guldet udvindes fra jordens mineraler (for eksempel kvarts), behandles det typisk med det meget giftige natriumcyanid (NaCN) og zink (Zn). Tidligere blev der også brugt kviksølv til udvinding, hvilket har forurenet mange floder og landområder rundt omkring i verden.

Rent guld er så blødt, at der let sættes mærker i det. Derfor måles gulds ægthed i karat, som inddeles i 24 dele. I 14 karat guld er der 14 dele finguld og 10 dele andre legeringsmaterialer, typisk messing.

Men guld bruges ikke kun til smykker og udsmykning. Da guld ikke ruster og ikke bliver mat lige som sølv, bruges det blandt andet til elektriske kontakter i elektronik. Der bruges mere end 100 tons guld om året til fremstilling af elektronik. Guldet lægges som en tynd film henover kontakter og stik lavet af andre metaller. Metallerne fra indsamlet elektronik kan skilles ad og bruges igen. Dermed sparer man både guld, vand og energi. Men også landskabsmæssige ressourcer, fordi behovet for at udgrave metallerne fra jorden bliver mindre.

Vidste du, at verdens største guldmængde findes i Fort Knox i Kentucky i USA? Fortet indeholder cirka 300.000 guldbarrer, som vejer mere end 4000 tons. Dette svarer til cirka 1/25 af al det guld, som mennesket nogensinde har udvundet.

Del denne side med andre