Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Zink

Zink har været kendt siden oldtiden i form af messing. Men det er først i nyere tid, at det er lykkedes at fremstille rent zink, fordi opvarmet zink meget let går i forbindelse med luftens ilt. Zink bruges tit sammen med jern, for at forhindre rust.

Zink er det 30. grundstof i det periodiske system og forkortes Zn. Zink brydes især fra Mexico, USA, Canada og Polen.

Zink har været kendt siden oldtiden, men kun i form af messing, som er en legering af zink og kobber. Det er svært at fremstille rent zink, da det fremstilles ud fra zinkoxid. Ved opvarmning fordamper zink og ilten næsten samtidig, og zinket danner straks ny zinkoxid med luftens ilt. Derfor har det først været muligt at fremstille rent zink i nyere tid, hvor det kan fremstilles i lukkede iltfri beholdere.

Frisk fremstillet zink er blankt, men det reagerer hurtigt med luftens ilt og får dermed en mat overflade. Zink bruges ofte sammen med jern for at beskytte jernet mod rust. Dette kaldes galvanisering og foregår ved elektrolyse eller ved at dyppe jerngenstanden i flydende zink.
Zink bruges endvidere til både almindelige brunstensbatterier og i kviksølvsbatterier.

Zinkoxid bruges til mange forskellige formål, herunder hvidt pigment i maling, i kosmetik, cremer og plastik. Hvid zinkoxid bruges også i bildæk til at bortlede varmen, så dækkene ikke eksploderer.

I kroppen indgår zink i meget små mængder i en række enzymer.

 

Del denne side med andre