Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Spændingsrækken

Spændingsrækken er en måde at opstille metallerne på efter deres reaktionsvillighed med andre stoffer. Denne viden kan man bruge, når man laver dåser til blandt andet mad- og drikkevarer.

Spændingsrækken for de mest almindelige metaller se sådan ud:

Li, Cs, K, Ba, Ca, Na, Mg, Al, Mn, Zn, Cr, Fe, Co, Ni, Sn, Pb, H, Cu, Hg, Ag, Pt, Au.

Jo længere til venstre i rækken metallet står, jo mere villigt er det til at reagere med andre stoffer. Det gælder for eksempel syrer: Syrer afgiver gerne en brintion (H+) til metallerne. Alle metallerne til venstre for brint (H) i spændingsrækken kan derfor opløses i syrer, mens metallerne til højre kaldes ædelmetaller, fordi de ikke kan opløses i syrer. Brinten fra syren udskilles som gas, mens metallet overtager brintens "plads" i syren, og danner et salt sammen med syre-resten.

På grund af deres reaktionsvillighed iltes eller "ruster" metaller i den venstre ende af spændingsrækken meget let. Dette er vigtigt at vide, hvis man skal lave emballager, der skal i direkte kontakt med fødevarer eller kemikalier.

Et eksempel er fast zinks opløsning i saltsyre: Zn + 2 HCl = ZnCl2 + H2 Saltsyre bør altså ikke opbevares i en zinkbeholder.

Aluminium ser dog ud til at bryde dog denne regel. Den bevarer en blank og tilsyneladende ikke synderlig "iltet" metaloverflade. Dette kender du fra sodavand på dåse. Dåsen er flot og blank, selv om sodavanden er en syre, der ifølge spændingsrækken er villig til at reagere med aluminium.

At der alligevel kan være sodavand i en aluminiumsdåse skyldes, at aluminiummet iltes af luften til aluminiumoxid (Al2O3). Aluminiumsoxiden danner en hinde på kun cirka tre mikrometer (!), men selv om den er tynd er den særdeles slidstærk. Hinden hindrer, at både ilten fra luften og sodavandens syre reagerer med aluminiummet i dåsen.

Ud over syrer indeholder bestemte madvarer også metaller. Der er for eksempel nikkel i kakao/chokolade og cadmium i solsikkekerner og hørfrø. Disse metaller kan også reagere med metallerne i emballagen, så den korroderer. For at undgå dette, kan man lave såkaldte "legeringer".

Del denne side med andre