Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Kemien i organisk affald

Da madaffald stammer fra levende planter og dyr, består det af de samme kemiske strukturer som disse. For at blive til kompost skal proteiner, kulhydrater og fedt nedbrydes af bænkebidere, orme og mikroorganismer.

Organisk affald er rester af kød, frugter, grøntsager, blomster og brød. Affaldet består af forskellige organiske molekyler - for eksempel kulhydrater, proteiner, fedt, pektin, cellulose og lignin.

Organiske molekyler består ofte af lange kæder af kulstofatomer (C), hvorpå der kan være bundet andre atomer, alt efter hvilket molekyle der er tale om. Disse atomer er typisk brint (H), ilt (O), kvælstof (N) og svovl (S).

Et af de simpleste organiske molekyler er glukose. Glukose findes i frugt og er det, der får den til at smage sødt.
Glukose er seks kulstofatomer sat sammen i en kæde. Det er lidt ligesom cykelkædens mange led, der er lukket sammen i enderne. Til kulstofatomerne er der bundet 12 brintatomer og seks iltatomer.

I starten af kompostprocessen omsætter bakterier de simpleste organiske molekyler i kompostbunken. For eksempel omsætter bakterierne glukose til kuldioxid (CO2), vand (H2O) og varmeenergi. Det kaldes respiration. Som formel ser det sådan ud:
 
Glukose (C6H12O6) + O2 (ilt) -> CO2 (kuldioxid) + H2O (vand) + KJ (varmeenergi)

Bakterier er bedst til at nedbryde de simpleste molekyler, mens svampe kan nedbryde de mere komplekse molekyler som lignin og cellulose, der findes i planternes cellevægge. Disse molekyler består af sværtnedbrydelige fibre og findes blandt andet i bark fra træer. Derfor er disse fibre også gode at lave papir af, da de ikke let kan nedbrydes af bakterier i hverdagen.

Del denne side med andre