Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Mikroorganismer i komposten

Det organiske materiale i komposten nedbrydes af både mikro- og makroorganismer. Der findes mange forskellige mikroorganismer i komposten, men de vigtigste inddeles i grupperne bakterier, svampe og actinomyceter.

Bakterier, svampe og actinomyceter hører til gruppen af detrivorer, og langt de fleste af dem foretrækker at leve i de øverste jordlag, hvor miljøet er gunstigt for dem. Her findes det stof, de lever af, og her er tilstrækkeligt med ilt og vand. Det er der også i komposten, hvis den passes ordentligt.
Jo mindre mikroorganismerne er, jo flere findes der af dem i jorden. I én m3 god landbrugsjord findes typisk omkring otte milliarder amøber, fire millioner nematoder og 48.000 mider – men kun cirka 200 regnorme.

Planter består af kulhydrater, proteiner, fedtstoffer og næringsstoffer, der alle bliver til CO2, vand og mineralske stoffer, når de nedbrydes. Det er forskellige mikroorganismer, der omsætter de forskellige stoffer.
Bakteriel nedbrydning foregår cirka 10 gange hurtigere end svampeomsætning. Bakterier foretrækker at affaldet er rigt på sukker, stivelse og protein og fattig på hæmmende stoffer som fenoler, terpener eller tanniner.
Svampene overtager nedbrydningen, når bakterierne har omsat de hurtigt nedbrydelige stoffer. Svampene er ikke hæmmede af fenoler, terpener og tanniner. Det betyder i grove træk, at bakterier er bedst til at omsætte rester af døde dyr og urteagtigt plantemateriale, mens svampene er bedst, når det drejer sig om træagtigt materiale.

Først omsætter bakterier de simpleste dele af de organiske molekyler kulhydrat, protein og fedt. Bakteriernes respiration frigiver energi i form af varme, hvilket får temperaturen til at stige til omkring 50 grader på få dage.

Senere bliver også svampe og actinomyceter aktive og supplerer bakterierne. De omsætter de mere komplekse strukturer i affaldet.
I denne del af processen kan temperaturen stige til over 70 grader. Dette kan få komposten til at ”brænde sammen”, fordi mange bakterier, svampe og actinomyceter dør ved de høje temperaturer. Man kalder det hygiejnisering, da de fleste ukrudtsfrø, bakterier og svampe dør ved omkring 70 grader. Dette benytter man også på centralkomposteringsanlæggene, så komposten ikke spreder uønskede sygdomme til såvel haveejerne som deres haver.

Efter lidt tid falder temperaturen i komposten til 35-45 grader, da de døde mikroorganismer får  aktiviteten til at falde. På dette tidspunkt begynder nye svampe og actinomyceter at omsætte de tungere strukturer som cellulose, hæmicellulose og lignin.

Til slut falder temperaturen til den almindelige udendørstemperatur, og der bliver plads til makroorganismerne, der fortsætter nedbrydningen.

Efter lidt over et år er komposten færdig og klar til brug. Den har et højt indhold af vigtige næringsstoffer, som planterne bruger til at vokse.

Hvis man hele tiden fylder nyt affald oven i sin hjemmekompost, kan de forskellige lag i komposten godt være i forskellige komposteringsstadier. Derfor er det smart med en beholder, der fyldes fra oven og tømmes for neden.

Del denne side med andre