Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Ungdomsudd.

Temaer: hvad vil du vide mere om?

Både børn og voksne smider massevis af affald i naturen hvert år.
Slikpapir, dåser fra øl og sodavand, gamle sofaer og byggeaffald smides rundt omkring i skove, på marker, på vejen, på stranden og i vandet. Og der hører det jo ikke til.

Det meste affald kan ligge i mange år i naturen eller på gaden. Det koster mange penge at fjerne småt affald som cigaretskod, tyggegummi, kapsler og ispinde. Et stykke tyggegummi koster cirka 25 øre, men det koster mellem to og ti kroner at fjerne det igen, og tyggegummi kan ligge op til fem år i naturen, før det bliver nedbrudt.

I 2017 var mere end 1475 grupper landet over med til at rydde op i naturen sammen med Danmarks Naturfredningsforening. I alt samlede de 155.208 kg affald sammen. De samlede blandt andet 108.177 dåser. De fleste dåser i naturen er uden pant - dvs. købt i Tyskland. Det kan man også se på, at 40 % af dåserne uden pant blev indsamlet i Region Syddanmark - selv om kun ca. 1/5 af Danmarks befolkning bor her.

De fleste dåser var uden pant, fordi de er blevet købt i Tyskland. Derfor tror mange, at dåserne ikke har nogen værdi. Måske er det derfor at næsten halvdelen af dåserne blev fundet flest dåser på Fyn og i Sydjylland?
Dåserne kan ligge i naturen i op til 500 år. I stedet skulle de afleveres til genbrug i en butik eller på genbrugspladsen. Også selv om der ikke er pant på.

Indkøbsvogne og mursten:
Der bliver stjålet mange indkøbsvogne fra supermarkederne hvert år. Mange ender på en parkeringsplads eller i en sø, en å eller en grøft i naturen. Måske har nogen synes det er sjovt at køre indkøbsvognsræs. Men en indkøbsvogn kan ligge i naturen i op til 800 år.

Nogen voksne smider også deres byggeaffald i skoven, fordi de ikke gider køre helt til genbrugspladsen med det. Fordi de er dovne, skal vi andre se på deres gamle mursten, fliser og beton i 15-20 år, når vi går tur i skoven.

Væk med lorteposen: Man kan undre sig over, at man også finder hundelorte i poser. Samler man den ikke op, forsvinder den i naturen på cirka to uger. Hvis den ligger i en pose, kan den ligge der i omkring 50 år!

Kilder:

http://www.affaldsindsamlingen.dk/arets-resultater/