Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Skrotning af fladskærme

Siden 2010 har vi skrottet flere fladskærmsfjernsyn end fjernsyn med billedrør.

Den teknologiske udvikling af elektronikprodukter går meget stærkt. Et eksempel på dette er fladskærme.

I 2002 blev der solgt 1.200 fladskærme, og de kostede ca. 21.000 kroner. I 2013 blev der solgt 475.000 fladskærme (digitalt.tv). I dag kan selv de store skærme fås for priser omkring de 3000 kroner på tilbud, og man finder en fladskærm i 92 % af alle danske hjem. 

Der er mange fordele ved en ny fladskærm. For eksempel fylder den kun det halve af det gamle tv, og måske (!) bruger den også mindre strøm. Men det gamle tv bliver til affald, og på et eller andet tidspunkt vil den nye fladskærm også blive til affald.   Ligesom alt andet elektronik, der bliver skrottet, er det første, man gør at skille fladskærmen ad. Herefter skal de forskellige ting sorteres, så især de miljøfarlige dele ikke kommer ud i naturen. Det ene, der skal sorteres fra, er en lille lyskilde med kviksølv, der sidder inde bag ved skærmen. På grund af indholdet af kviksølv er det vigtigt at få fat på lyskilden, så kviksølvet ikke kan brede sig til miljøet.

Det er også interessant at få fat i fladskærmenes printkort. Fladskærme har mange printkort i sig. På printkortene sidder der kostbare metaller som kobber, guld og sølv, som alle kan genbruges.

Selve skærmen er lavet af to lag glas, og imellem lagene er der flydende krystaller. Glasset kan i princippet genbruges, og det kan krystallerne også. Men det er svært og dyrt at skille dem ad. Genbrugsindustrien må også følge med udviklingen og er derfor i fuld gang med at finde ud af, hvordan man bedst kan få genbrugt glasset og krystallerne. Det er vigtigt at finde en måde at genbruge skærmglasset på. Det er nemlig et lovkrav, at 75 % af en fladskærms vægt skal genbruges.

Del denne side med andre