Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Billedrør fra fjernsyn og computerskærme

I de seneste år er mange fjernsyn og computerskærme blevet erstattet af fladskærme. Når man skal skrotte et fjernsyn eller en computerskærm, udgør billedrøret den største del. Det er også billedrøret, der indeholder de mest miljøskadelige stoffer.

Billedrør er lavet af glas, hvori der er forskellige stoffer, blandt andet bly. Blyet kan man fjerne, og så kan man genbruge resten af billedrøret, når man laver nye billedrør. Dette kan man dog kun, hvis billedrøret passer til det nye fjernsyn. Det er desværre sjældent, at det kan lade sig gøre, for i fremtiden vil langt de fleste af de nye skærme være fladskærme, der ikke indeholder billedrør.

Det er dog stadig meget vigtigt at indsamle billedrørene fra de gamle fjernsyn, for hvis de kommer til forbrænding eller på deponi, kan der ske udslip af blandt andet bly.

 

Del denne side med andre