Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Deponiets bund og sider er beskyttet med et lag plast eller ler. På den måde har man gjort deponiet ”tæt”, så der ikke kan trænge noget ud fra affaldet.

I bunden af deponiet ligger der et dræn. Det regnvand, der siver gennem affaldet og ned til drænet, bliver pumpet op og sendt til rensning. På den måde undgår man, at forurenet vand fra deponiet trænger ud og forurener vores grundvand eller søer og vandløb. Forurenet vand fra deponier kaldes perkolat.

Der er krav om, at man, længe efter at et deponi er lukket, skal føre kontrol med, at grundvandet i nærheden af deponiet ikke bliver forurenet.

Artikel om deponi

Deponi - sådan er det lavet

Et deponi er et kæmpemæssigt hul, hvor man kan lægge affald.

En affaldscelle er en udgravning, man har lavet ved at grave en masse jord eller grus væk – måske i en gammel grusgrav.
Cellens bund og sider fores med et lag plast eller ler – eller endda begge dele. På den måde har man gjort cellen ”tæt”.

Over plast- og lerlaget lægges et drænlag, som skal fange den forurenede vand, som løber gennem affaldet. Og derover lægger/deponerer man så affaldet.

Når man lægger affald på deponiet, lægger man det i mange lag oven på hinanden. Man sikrer sig, at affaldet må modtages og sorterer evt. brændbart affald fra til forbrænding. Derefter kører man hen over affaldet med en stor maskine, så det bliver presset sammen og fylder mindst muligt.

Deponier er som oftest placeret nær kysten. Det skal sikre, at hvis der skulle trænge for eksempel forurenet vand ud fra deponiet, bliver det ført ud i havet – og ikke ned til vores drikkevand eller til vandløb og søer.

Det koster omkring 900 kroner i at køre et ton affald til deponi. Hvis det er farligt affald koster det cirka 1300 kroner pr. ton. Til sammenligning koster det ca. 400 - 500 kroner at køre et ton affald til forbrænding. (revas.dk og renonord.dk)

Quiz - dyb klogskab

Hvad ved du om elektronik?