Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

PVC - blød

Der findes mange slags plastik. PVC er en af dem, og den opdeles i hård og blød PVC. PVC er en forkortelse for PolyVinylChlorid.
PVC bliver også kaldt vinyl og det bliver blandt andet brugt til gulve. Baderinge, haveslanger, skriveunderlag og regntøj er tit lavet af blød PVC.

Blød PVC er tilsat stoffer, der gør PVC’en blød. De mest almindelige blødgørere i PVC er ftalater (udtales ’ta’lat'er).

Indholdet af ftalater gør, at industrien ikke kan genbruge den bløde PVC. Og indholdet af klor i PVC gør det uegnet til at brænde. Blød PVC skal afleveres på genbrugspladsen, fordi det indeholder miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Blød PVC kan ikke genbruges. Det bliver i stedet kørt på deponi.

Ftalater kan skade dyr og planter i søer og have. Det er også mistænkt for at fremkalde allergi og ødelægge menneskers mulighed for at få børn. Der findes alternativer til de fleste materialer lavet af PVC, som man med fordel kan bruge i stedet.

Kilder:

https://plast.dk/hvad-er-pvc-og-ftalater/

https://plast.dk/det-store-plastleksikon/pvc-polyvinylchlorid/

Del denne side med andre