Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Makroorganismer i komposten

Makroorganismer er de dyr, vi kan se. I komposten er det orme og insekter. De er meget vigtige for nedbrydningen af affaldet i beholderen.

Makroorganismer er især orme og grupper af insekter, der lever i komposten. Mange insekter bor i komposten, fordi der er et dejligt varmt og fugtigt miljø, og for mange insekter er der direkte adgang til det store tag-selv-bord af føde.
Både mikro- og makroorganismerne foretrækker et fugtigt miljø - cirka 40-45 % fugtighed. Det svarer til, at du kan klemme lidt vand ud komposten, hvis du klemmer det i hånden.
Temperaturen må ikke være for høj. Den bakterielle aktivitet i komposten kan få temperaturen til at stige til over 70 grader, men de fleste makroorganismer foretrækker en temperatur omkring 30 grader.

Blandt de vigtigste makrobiologiske nedbrydere i komposten er kompostorme, tusindben og bænkebidere. Der kan også tit ses hele myretuer i komposten, men de løber ofte både inden i og uden for komposten.

Bænkebidere er meget almindelige i komposten. De er de eneste landlevende krebsdyr og ånder ved hjælp af gæller. De er derfor meget følsomme overfor lys og udtørring. Derfor findes de mest i mørk og fugtig kompost – og under sten. Der findes forskellige arter, men de lever alle af forrådnende organisk materiale.

De danske arter af tusindben er kun nogle få centimeter lange, men har en meget vigtig rolle for nedbrydningen af organisk stof. De forekommer mest på fugtige steder med nedbrudt organisk materiale – som i kompost.
De er i stand til at gennemtygge stive og ret tørre materialer, som så bliver tilgængelige for andre nedbrydere. Det er målt, at ét tusindben kan omdanne et egeblad til ikke mindre end 3.000 ekskrementknolde, som let kan omsættes af mikroorganismer.

Kompostorme giver en hurtig og effektiv omdannelse af haveaffald og biologisk nedbrydeligt køkkenaffald. Kompostorme er ikke det samme som almindelige regnorme, men er dog nært beslægtet med blandt andet stor regnorm, der bliver omkring 20 centimeter lang. Kompostormene er dog kortere og har en stærkere rød farve. Lige som regnorme foretrækker kompostorme et fugtigt miljø.

Ormene lever af svampehyfer og planterester. Deres ekskrementer giver god muldjord, fordi de frigiver næringsstoffer fra planteresterne.
Når kompostormene bevæger sig op og ned i komposten, er deres gange med til at sikre gode iltforhold i komposten. Dette er til glæde for alle de organismer, der lever i og af komposten. Hvis komposten bliver for våd eller klasker sammen, dør mange aerobe organismer. De erstattes af anaerobe mikroorganismer, der kan få komposten til at rådne. Så dør kompostormene også, hvis de ikke kan flygte fra kompostbeholderen.

Ormene kan leve i komposten, så længe temperaturen er over frysepunktet. Den mikrobielle aktivitet kan ofte holde temperaturen i komposten over udendørstemperaturen, men ellers må beholderen isoleres. Skulle ormene fryse og dø, vil der stadigvæk være kokoner tilbage. Kokonnerne kan overleve meget lavere temperaturer, end vi har her i landet.
Ormenes bedste arbejdstemperatur er 15-25 grader C. Findelte materialer (som afklip fra græsplænen) kan få temperaturen til at stige til over 70 grader C. Dette skal man passe på, da ormene ikke tåler højere temperatur end 30 grader C.

Når komposten er færdig, vil ormene befinde sig øverst i beholderen – i det mindst omsatte materiale. De vil derfor være lette at flytte over i en ny kompost for videre brug – eller man kan fylde nyt affald på fra oven, når beholderen er tømt for neden.

Del denne side med andre