Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Henkastet affald

Affald og dyrene i byen

I byerne bor der mange mennesker. Derfor er der også meget affald. Nogle dyr i byen lever af affald. Men affaldet kan også ødelægge naturen og slå dyr ihjel.

Der findes også mange vilde dyr i byen. Du kender sikkert mange af dem.

Duer
På veje, pladser og hustage ser man byduerne. De holder især til der, hvor der er mange mennesker – og meget affald. Omkring pølsevogne og bænke sidder de på jorden og venter på brødkrummer, pølserester og andet madaffald.

I villa-kvartererne findes også duer. Men det er andre slags, og de lever ikke af affald. I villa-kvartererne bor der til gengæld mange ræve. De fanger ikke harer ligesom ræve på landet men spiser duer eller andre små dyr. De roder også i affaldet for at finde noget spiseligt til sig selv og deres unger.

Rotter
Under jorden ligger kloakkerne. I dem lever rotterne. Hvis der går hul på kloakrørene kommer de op over jorden. Så roder de i affaldet, for at finde noget at spise. De fleste synes kloakrotterne er klamme, og de kan også sprede farlige sygdomme. Derfor skal man ringe til et firma, der kan komme og fange dem, hvis man ser dem.

Ænder og svaner
Mange børn og voksne synes også, det er hyggeligt at fodre ænder og svaner med affaldsbrød fra køkkenet eller bageren. Ved de mest populære søer i byerne kan ænder og svaner desværre ikke nå at spise alt det brød. I stedet falder meget af det til bunds og forurener søen, så det er svært for fiskene at leve der.
Hvis man i stedet smider det på græsset ved søen, forurener det ikke søen. Til gengæld kan der komme rotter for at spise brødet.

 

Del denne side med andre