A. Forbrændingsanlæg
Et forbrændingsanlæg brænder restaffald fra husholdningerne og småt brændbart affald fra virksomheder og genbrugspladser. Varmen fra forbrændingen bruges til produktion af elektricitet og fjernvarme.
» Læs mere
|
|
Affald er kommunernes ansvar
I Danmark har kommunerne ansvaret for affaldet. Det gælder både det affald, der kommer hjemme fra os selv (husholdningsaffald), og det, der kommer fra virksomhederne (erhvervsaffald).
» Læs mere
|
|
Affald i naturen er rent dovenskab
Alt det affald, vi smider i naturen, ligger og flyder i årevis. Meget af affaldet vil også ligge der tusind år efter, vi er døde – hvis der ikke er nogen, der samler det op. Desuden er meget af affaldet de rene dødsfælder for mus, fugle og andre dyr.
» Læs mere
|
|
Affaldshieraki
Affald bruger energi og er samtidig råstof til produktion af energi på et forbrændingsanlæg.
» Læs mere
|
|
Affaldsminimering
Affaldsmængderne stiger i Danmark, som følge af vores stigende velstand. Derfor har kommunerne og affaldsselskaberne stor fokus på affaldsminimering.
» Læs mere
|
|
Affaldsplan
Alle kommuner har en plan, der handler om indsamling, sortering og behandling af affald. Planen kaldes en affaldsplan. Her kan der for eksempel stå, at papiraffald skal indsamles, så det kan blive til nyt papir.
» Læs mere
|
|
Aluminium
Det er meget let og bruges derfor til blandt andet fly, biler og cykler og til gryder og leverpostejsbakker. Der er meget aluminium på jorden, men det kræver meget energi at udvinde det i naturen. Derfor er det en god idé at genbruge aluminium.
» Læs mere
|
|
Arsen
Arsen kendes af de fleste som hovedingrediensen i arsenik – et stof så giftigt at få milligram kan slå en voksen mand ihjel. Arsen blev tidligere brugt til at imprægnere træ og til fremstilling af klart glas og blyhagl.
» Læs mere
|
|
Asbest
Før i tiden brugte man asbest i en lang række bygningsmaterialer. Det kunne for eksempel være i tag-, væg- eller loftsplader samt isolering. Støvet kan give lungekræft, hvis man indånder det. Derfor skal asbest på deponi, når det bliver til affald.
» Læs mere
|
|
B. Affaldsmodtagelse
Affaldsmodtagelsen er der, hvor skraldebilerne ankommer og læsser affaldet af i en stor silo. Fra siloen løfter store kraner affaldet ind i ovnen.
» Læs mere
|
|
Basel-konventionen
Basel-konventionen er en international aftale, der fastsætter regler for handel med farligt affald. Dette kan være elektronik, kemikalier, transportmidler og spildprodukter fra affaldsforbrænding.
» Læs mere
|
|
Batterier
Et batteri er et lager af elektrisk energi. Energien er gemt i de metaller, som batteriet er lavet af. Metallerne kan industrien bruge igen. Nogle af metallerne er giftige. Derfor skal batterier indsamles som farligt affald.
» Læs mere
|
|
Behandling af batterier
Vi bruger batterier i legetøj, biler, lommelygter og i mange andre ting. Et batteri er et lager af elektrisk energi. Energien er gemt i de metaller som batteriet er lavet af. Metallerne kan industrien bruge igen. Nogle af metallerne er giftige.
» Læs mere
|
|
Behandling af fladskærme
I 2010 forventer man, at der vil blive skrottet flere fladskærmsfjernsyn end almindelige fjernsyn.
» Læs mere
|
|
Behandling af husholdningsaffald
Husholdningsaffald opdeles i dagrenovation, storskrald og haveaffald. Affaldet behandles forskelligt, afhængigt af hvilken type affald det drejer sig om. Læs mere om mængder og behandlingsformer i denne artikel.
» Læs mere
|
|
Behandling af printkort
Printkortet er en vigtig del af computeren når den er i brug, men det er også vigtigt, når computeren er blevet til affald. I et enkelt printkort findes op mod halvdelen af verdens grundstoffer.
» Læs mere
|
|
Billedrør fra fjernsyn og computerskærme
I disse år bliver mange fjernsyn og computerskærme erstattet af fladskærme. Når man skal skrotte et fjernsyn eller en computerskærm, udgør billedrøret den største del. Det er også billedrøret, der indeholder de mest miljøskadelige stoffer.
» Læs mere
|
|
Biogas
Der kommer biogas (metan), når organisk affald (for eksempel madaffald, haveaffald og gødning fra dyr) rådner uden der er ilt til stede.
» Læs mere
|
|
Biogasanlæg
På et biogasanlæg laver man biogas af for eksempel madaffald og dyregødning (gylle). Biogas bruges til at brænde i et fyr ligesom olie og naturgas.
» Læs mere
|
|
Biologisk affaldsnedbrydning
Når planter går ud, rådner de. Når fisk og dyr dør, rådner de også. I naturen forsvinder den slags affald. Man siger, at der sker en biologisk nedbrydning af det.
» Læs mere
|
|
Bly
Der findes bly i mange ting, uden at vi tænker over det. Bly er et giftigt tungmetal og skal derfor afleveres som farligt affald.
» Læs mere
|
|
Bly er et tungmetal
Bly hører til gruppen af tungmetaller og er giftigt. Bly kommer især ud gennem bilos, hvor bly tilsættes benzinen for at forbedre forbrændingen. Bly ophober sig kroppen og nedbrydes ikke i naturen.
» Læs mere
|
|
Brug af metal
Metaller er faste grundstoffer med en lang række egenskaber. De er ofte skinnende og kan bøjes, smeltes og presses og lede varme og elektricitet. Derfor bruges metallerne til mange forskellige ting, enten alene eller i såkaldte legeringer.
» Læs mere
|
|
Byggeaffald
Byggeaffald er det affald, man får, når man bygger nye huse eller river gamle ned. Meget af det kan genbruges – især hvis det sorteres rigtigt.
» Læs mere
|
|
C. Ovnen
Affaldet bliver brændt i en ovn på forbrændingsanlægget. Ovnen brænder ved temperaturer mellem 850 og 1200 grader. Affaldet bliver sendt ind gennem en tragt, og slutprodukterne er slagge og røg.
» Læs mere
|
|
D. Slagge
Slagge er rester fra forbrænding af affald. Slagge består blandt andet af aske, porcelænsrester, glas og flasker og ting af jern og metal.
» Læs mere
|
|
Deponi - hvad er det?
Et deponi er et sted, hvor man modtager, behandler og henlægger affald. Det drejer sig kun om det affald, man ikke kan genbruge eller brænde.
» Læs mere
|
|
Deponi - sådan er det lavet
Et deponi er et kæmpemæssigt hul, hvor man kan lægge affald.
» Læs mere
|
|
Dæk
Når dækkene fra biler, busser og lastbiler er blevet slidt ned, kan de indsamles og bruges igen. De fleste dæk bliver kørt til fabrikker, som laver dem om til gummipulver.
» Læs mere
|
|
E. Dampkedel
Når affaldet brænder udvikles der varme og røg. Varmen fra røgen opvarmer vandet i en kedel oven på ovnen. Vanddampen fra kedlen bruges til produktion af elektricitet og fjernvarme.
» Læs mere
|
|
Eksempler på farligt affald
I denne artikel kan du læse en række eksempler på produkter og stoffer i vores hverdag, der skal indsamles som farligt affald eller specialaffald.
» Læs mere
|
|
Elektricitet
Elektricitet bliver også kaldt el eller strøm. Når du tænder på en kontakt, kommer der elektricitet, der får pæren i lampen til at lyse.
» Læs mere
|
|
Elektronikaffald skal specialbehandles
Elektronik betegnes normalt ikke som farligt affald, selvom de indeholder både miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Det er fordi, det skal til specialbehandling.
» Læs mere
|
|
Emballage
Emballage er produkter, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering og præsentation af varer. Emballage er for eksempel plastikposer, papkasser, paller, flasker og dåser.
» Læs mere
|
|
Energimærkning
EU’s medlemslande har en fælles miljømærkning af husholdningsapparater. Alle produkter, som er med i ordningen, skal være mærket.
» Læs mere
|
|
Energimærkning af husholdningsapparater
Når man kigger efter nyanskaffelser til køkkenets "maskinpark" kan det være fornuftigt at se efter energibesparelser.
» Læs mere
|
|
Erhvervsaffald
Affald fra virksomheder og håndværkere, butikker, institutioner og sygehuse kalder man for erhvervsaffald. Det meste affald i Danmark er erhvervsaffald og består mest af murbrokker, metal og jord.
» Læs mere
|
|
F. Turbine og generator
Turbinen og generatoren bruger til produktion af elektricitet. Først driver dampen turbinen rundt, som en ventilator. Turbinens omdrejninger driver en magnet rundt inde i generatoren, som producerer strøm ved hjælp af elektromagnetisme.
» Læs mere
|
|
Faresymboler
Faresymboler viser, om et produkt er sundheds- eller miljøfarligt. Et produkt kan godt have flere symboler. Formålet med symbolerne er at beskytte borgerne ved at advare mod kemikaliernes farlige egenskaber.
» Læs mere
|
|
Flammehæmmere
Flammehæmmere i elektronik er meget vigtige. Som navnet siger, er flammehæmmernes funktion at sørge for, at elektronikprodukterne ikke bryder i brand, når de bliver brugt.
» Læs mere
|
|
Flis
Flis er grene og trærødder som er hakket i småstykker.
» Læs mere
|
|
Forbrug af elektronik
Mængden af elektronikaffald vokser i øjeblikket hurtigere end noget andet affald, og i fremtiden mener man, at den vil vokse endnu hurtigere.
» Læs mere
|
|
Fossile brændstoffer
Både borgere og politikere er i disse år meget optagede af den globale opvarmning der kan ændre vores klima. Den vigtigste ”klimagas” er CO2 som opstår ved blandt andet afbrænding.
» Læs mere
|
|
Fra dåser til nye gryder
Dåser fra sodavand og øl er lavet af rent aluminium. Derfor er det let at genbruge dåserne. Hvis de indsamles rigtigt, kan de bruges til nye gryder eller hjul til biler.
» Læs mere
|
|
Fra papir til papir
Papir kan genbruges op til syv gange. Ugeblade bliver til aviser. Aviser bliver til papkasser, og papkasserne bliver til toiletpapir og æggebakker.
» Læs mere
|
|
Fra træ til papir
Nyt papir laves af træ. Det er især nåletræer, man bruger. Træet udblødes i vand og kemikalier, så fibrene bliver bløde og kan laves til papir.
» Læs mere
|
|
Fremstilling af elektronik
Når man fremstiller et enkelt elektronikprodukt, kan der indgå helt op til 50 forskellige grundstoffer. Fremstillingen af råstofferne skaber affald. For eksempel skaber produktionen af en computer 1,5 tons affald.
» Læs mere
|
|
Fremtidens affaldssystem: Den usynlige by
Tidligere løb spildevandet i åbne rendesten. Senere kom natmanden og hentede affaldet på sin åbne vogn. I årtier hang telefonledningerne og gav gode siddepladser til svalerne. I dag er disse ting gravet ned og blevet en del af den usynlige by.
» Læs mere
|
|
Fremtidens affaldssystem: Glas og papir i jorden
En måde at gøre kuberne til glas- og papirindsamling større og samtidig mindre synlige på, er at grave dem ned i jorden. Det gør det lettere at tømme beholderne og sparer en masse plads.
» Læs mere
|
|
Fremtidens affaldssystem: Restaffald under jorden
Mange kommuner arbejder i disse år med nye løsninger på indsamling af affald. Skilte, cafeer, cykelstier og parkeringspladser fylder op i gadebilledet, og der er derfor ikke længere plads til affaldscontainere.
» Læs mere
|
|
Fremtidens affaldssystem: Skraldesug
Skraldesug er et lukket system, hvor affaldet transporteres i stålrør under jorden. Affaldet kan opsamles i en container eller i en tank under gården eller i kælderen.
» Læs mere
|
|
G. Varmeveksler - fjernvarme
En varmeveksler bruges til produktion af fjernvarme og til opvarmning af brugsvand i husene. Det hedder en varmeveksler, fordi den udveksler varme mellem koldt og varmt vand.
» Læs mere
|
|
Gas fra deponier
Når organisk affald nedbrydes på et deponi, udvikler det naturgas (metan).
» Læs mere
|
|
Genbrug af elektronik
Brugte computere, mobiltelefoner eller køkkenmaskiner kan genbruges. Men kun hvis de afleveres på genbrugspladsen, til storskrald eller hos forhandleren.
» Læs mere
|
|
Genbrug af glas og flasker
Tomme glas og flasker kan man bruge igen. Derfor skal man ikke smide dem i skraldespanden. Flasker med pant er selvfølgelig bedst at aflevere i flaskeautomaterne, men andre glas og flasker af glas skal i glascontaineren.
» Læs mere
|
|
Genbrug af mobiltelefoner
Mange danskere skifter deres mobil ud med en ny og sejere model, selvom den gamle stadig virker helt fint. Det giver en masse affald og forurening. I stedet kan man faktisk vælge mellem at glæde en ven, tjene penge, hjælpe de syge eller miljøet.
» Læs mere
|
|
Genbrug og mærkning af plast
Der findes flere forskellige typer plast. Fælles for dem er, at de er lavet af olie, mens der er stor forskel på, om de kan genbruges og hvordan.
» Læs mere
|
|
Genbrugsplads
På genbrugspladsen kan man aflevere det meste af det store affald, man har i en familie.
Formålet med genbrugspladsen er at sortere affaldet i forskellige fraktioner, så de kan genbruges og at indsamle dem i nogle mængder, så det kan betale sig.
» Læs mere
|
|
Genbrugssymbolet
Genbrugssymbolet er et meget kendt symbol, der viser at en vare er lavet af genbrugsmaterialer, eller at det kan genbruges, når man smider det ud.
» Læs mere
|
|
Gips fra byggeriet
Gamle gipslofter, -vægge og -gulve kan man bruge igen til nye gipsplader. Derfor skal man aflevere det for sig selv på genbrugspladsen.
» Læs mere
|
|
Gratisaviser
Gratisaviser er populære i de store byer. På hverdage udkommer der mere end 1,8 millioner gratisaviser i Danmark.
» Læs mere
|
|
Guld
Guld kendes naturligvis fra smykker, hvor det bruges til ringe, halskæder og ure. Men guld er også et vigtig råstof til fremstilling af elektronik.
» Læs mere
|
|
H. Røgrensning
Røgen fra affaldsforbrændingen er forurenet med forskellige miljø- og sundhedsskadelige stoffer fra affaldet. Derfor bliver røgen renset inden den lukkes ud gennem skorstenen.
» Læs mere
|
|
Haveaffald
Grene, græs og blade er haveaffald. Haveaffald kan blive til kompostjord og skal derfor ikke brændes.
» Læs mere
|
|
Hjemmekompostering
Ved hjemmekompostering omsættes organisk affald til kompostjord, vand og kuldioxid (CO2). Komposteringen foregår i en beholder i haven.
» Læs mere
|
|
Husholdningsaffald
Den samlede mængde affald fra husholdningerne var i 2006 på ca. 3.326.624 tons, hvilket var cirka 1/3 af alt affald i Danmark. Husholdningsaffaldet opdeles i forskellige fraktioner, afhængigt af type og hvordan det skal behandles.
» Læs mere
|
|
Hvad er farligt affald?
Farligt affald er ting eller emballager fra vores hverdag, der indeholder stoffer, som kan skade miljøet eller os selv, når det ender som affald. Det er for eksempel kemikalier og rengøringsmidler.
» Læs mere
|
|
Hvad kan komposteres?
Affald, der er opbygget af organisk materiale, kan komposteres. Men det er ikke alt organisk materiale, der er godt at kompostere.
» Læs mere
|
|
Hvor kommer metallerne fra?
Vi har ikke metaller i jorden i Danmark. Derfor er vi nødt til at hente metallerne fra mange forskellige lande.
» Læs mere
|
|
Hvorfor brænder vi affaldet?
De første forbrændingsanlæg i Danmark blev indviet omkring 1970, hvor mængden af affald steg betydeligt. Det er dog ikke alting, der egner sig lige godt til forbrænding.
» Læs mere
|
|
Imprægneret træ
Hegn, skure og sandkasser er ofte lavet af imprægneret træ. Man imprægnerer træ for, at træet ikke skal rådne eller blive angrebet af svampe og bakterier.
» Læs mere
|
|
Indsamling af glas
Glas kan man bruge igen og igen. Derfor indsamler kommunerne glas, det glas som borgerne vil smide væk.
» Læs mere
|
|
Indsamling af papir
Det er forskelligt, hvordan man i Danmark samler papir ind. I nogle kommuner kommer skraldemanden og henter papiret, hvor du bor. I andre kommuner skal du selv aflevere papiret i containeren.
» Læs mere
|
|
Indsamling og sortering af metal
Det metal, der bliver smeltet om og genbrugt, kommer mange steder fra. Det er blandt andet rester fra fabrikkernes produktion, gamle maskiner eller metal fra private.
» Læs mere
|
|
Indsamlingsordninger
Formålet med at indsamle affald er, historisk set, at forhindre ophobning af affald i byerne – med de gener og sundhedsproblemer, det medfører.
» Læs mere
|
|
Jern
Jern er det mest brugte metal i verden og er let at udvinde. Derfor er det også forholdsvist billigt. Jern er også let at blande med andre metaller, hvilket gør det egnet til mange formål.
» Læs mere
|
|
Jernværker og produkthandlere
Jernværker – metalfabrikker, produkthandlere – skrothandlere … kært barn har mange navne. Genvindingsindustrien beskæftiger mange mennesker inden for indsamling og behandling af metal til genbrug.
» Læs mere
|
|
Kadmium
Kadmium er et blødt, sølvhvidt tungmetal. Det bruges mest i genopladelige batterier, men kan også findes i for eksempel i tagrender og nedløbsrør af PVC. Da kadmium er meget giftigt, er det vigtigt, at det ikke bliver blandet med andet affald.
» Læs mere
|
|
Kemien i organisk affald
Da madaffald stammer fra levende planter og dyr, består det af de samme kemiske strukturer som disse. For at blive til kompost skal proteiner, kulhydrater og fedt nedbrydes af bænkebidere, orme og mikroorganismer.
» Læs mere
|
|
Kemikalier i papirfremstilling
Der bruges mange kemikalier til fremstilling af papir. Både til nyt papir og til genbrugspapir. Mange af kemikalierne har en skadelig påvirkning af miljø og sundhed.
» Læs mere
|
|
Klor
Klor bruges blandt andet i svømmehaller og i rengøringsmidler til at slå bakterier ihjel. Men klor findes også plastiktypen PVC og i husholdningssalt.
» Læs mere
|
|
Kobber
Kobber er et orangerødt metal med god ledeevne for strøm og varme. Derfor bruges det ofte til ledninger.
» Læs mere
|
|
Kompostbeholder
En kompostbeholder bruges til at omsætte organisk affald til jord.
» Læs mere
|
|
Kompostering
Kompostering betyder, at grønt affald bliver omdannet til kompost, vand, varme og kuldixid (CO2) i en biologisk proces.
» Læs mere
|
|
Komposteringsanlæg
På et komposteringsanlæg omsættes blandt andet haveaffald til kompostjord.
» Læs mere
|
|
Komposteringsprocessen
Det er forskellige organismer som arbejder i de forskellige faser af kompostprocessen. Her kan du få et overblik over faserne, og hvordan de spiller sammen.
» Læs mere
|
|
Kompostjord
Kompostjord er en slags gødning, man kan bruge i sin have, i offentlige parker eller i landbruget.
» Læs mere
|
|
Krom
Krom er et tungmetal, der blandt andet anvendes til at beskytte jern mod at ruste og træ mod at rådne. Forbindelser med krom er ofte giftige, men krom har også betydning for insulins funktion i kroppen.
» Læs mere
|
|
Kviksølv – anvendelse og mængder
Fordi kviksølv er et farligt tungmetal, har en øget fokus på farligheden fået forbruget til at falde meget i de seneste 30 år. Men der findes stadig kviksølv i nogle produkter.
» Læs mere
|
|
Kviksølv er et tungmetal
Kviksølv hører til gruppen af tungmetaller og er ekstremt giftigt. Kviksølv bruges til gammeldags termometre, til lysstofrør, sparepærer og i nogle batterier. På grund af kviksølvs giftighed skal det indsamles som farligt affald.
» Læs mere
|
|
Kviksølv i miljøet
Kviksølv findes naturligt i miljøet. Det er meget vanskeligt at opgøre forholdet mellem menneskeskabte og naturlige kilder præcist, men den største del kommer uden tvivl fra menneskeskabte kilder.
» Læs mere
|
|
Køleskabe og kølemidler
Køleskabe og frysere indeholder kølemidler. Det er dem, der holder maden kold, men desværre kan kølemidlerne ødelægge atmosfæren. Derfor sender man køleskabe og frysere til særlige fabrikker, når de ikke virker mere.
» Læs mere
|
|
Lak og lakfjerner
Rester af lak og lakfjerner er farligt affald. De kan indeholde organiske opløsningsmidler og miljøbelastende farvestoffer/farvepigmenter, som gør dem til farligt affald, når der er rester eller tomme emballager.
» Læs mere
|
|
Legeringer af metaller
I naturen er der mange forskellige metaller i form af grundstoffer: Jern, aluminium, krom og nikkel er nogle af dem. For det meste bruger man forskellige legeringer mellem metallerne.
» Læs mere
|
|
Legeringer til smykker
Guld, sølv og platin bliver ofte brugt til smykker. Men da smykker både skal være slidstærke og have en rimelig pris, laves der ofte forskellige legeringer med andre metaller.
» Læs mere
|
|
Love om affald
Din kommune bestemmer, hvor, hvordan og hvor tit du får hentet dit affald. Det gælder både det affald, der kommer fra dig og din familie, og det der kommer fra virksomheder.
» Læs mere
|
|
Lysstofrør og sparepærer
Lysstofrør og sparepærer bruger mindre energi end glødepærer. De holder også længere, og derfor er det godt for både miljøet og pengepungen at bruge dem. Lysstofrør og sparepærer indeholder kviksølv, derfor skal de afleveres som farligt affald.
» Læs mere
|
|
Madraskompostering
På nogle danske komposteringsanlæg komposterer man ved hjælp af ”madrasser”.
» Læs mere
|
|
Makroorganismer i komposten
Makroorganismer er de dyr, vi kan se. I komposten er det orme og insekter. De er meget vigtige for nedbrydningen af affaldet i beholderen.
» Læs mere
|
|
Medicin og kanyler
Medicin er godt – hvis man er syg – men ude i miljøet kan det være skadeligt for fisk og andre dyr. Barberblade og kanyler er også farligt affald, fordi nogen kan komme til at stikke sig på dem og blive smittet med forskellige sygdomme.
» Læs mere
|
|
Mikroorganismer i komposten
Det organiske materiale i komposten nedbrydes af både mikro- og makroorganismer.
Der findes mange forskellige mikroorganismer i komposten, men de vigtigste inddeles i grupperne bakterier, svampe og actinomyceter.
» Læs mere
|
|
Milekompostering
På nogle danske komposteringsanlæg komposterer man ved hjælp af ”miler”.
» Læs mere
|
|
Miljømærker
Mange forskellige varegrupper kan mærkes som miljørigtige. De mest anerkendte miljømærker i Danmark er EU-Blomsten og Svanen som er et nordisk miljømærke.
» Læs mere
|
|
Miljømærket papir
Vi bruger enorme mængder papir, derfor har fremstillingen af papir stor indflydelse på miljøet og vores sundhed.
» Læs mere
|
|
Minedrift
I Danmark henter vi sten, ler og grus i undergrunden, men især metaller hentes fra miner i lande langt herfra. Minedrift ødelægger landskabet, og der er mange steder også politiske problemer knyttet til udvindingen af metaller.
» Læs mere
|
|
Murbrokker
Når man bygger eller river huse ned, får man en masse affald – byggeaffald. Loven siger, at byggeaffald skal sorteres, for at mest muligt bliver genbrugt. En stor del af byggeaffaldet er murbrokker og beton.
» Læs mere
|
|
Nikkel
Nikkel er et hårdt, sølvfarvet metal, der ofte bruges til legeringer. Det bliver blandt andet brugt til stål, fordi nikkel gør stålet stærkere og beskytter det mod rust. Der er også nikkel i nogle batterier og i mønter. Nikkel kan give allergi.
» Læs mere
|
|
Når deponiet er fyldt
Når et deponi efter mange år er fyldt, dækker man affaldet med jord, hvorpå man planter buske og træer.
» Læs mere
|
|
Opdeling af papir og pap
Papir kan genbruges op til syv gange. Men for at sikre en vis ensartethed for genbrugspapiret sorteres papir og pap i op til 60 forskellige fraktioner.
» Læs mere
|
|
Organisk affald
Organisk affald er alt det affald der kommer fra planter og dyr. Altså fra noget, der engang har været levende.
» Læs mere
|
|
Pant på flasker og dåser
Flaskepant er et retursystem, hvor man ved køb af særlige drikkevarer også betaler for emballagen. Pengene for emballagen får man igen, når den leveres tilbage til butikken.
» Læs mere
|
|
Papir i vores hverdag
Vi bruger dagligt papir til at tegne og skrive på og til at lave bøger og aviser af. Men papir bliver også brugt mange steder, hvor vi ofte ikke tænker over det.
» Læs mere
|
|
Papirets historie
Verdens første papir blev fremstillet i Egypten for 5000 år siden. Dengang blev det lavet af fibrene fra papyrusplanten. I dag er træ det mest almindelige.
» Læs mere
|
|
Pengesedlernes historie
Pengesedler er blevet uundværlige i vores hverdag, men sådan har det ikke altid været. Før Danmark i 1713 fik sine første sedler, havde man kun mønter af guld, sølv og kobber.
» Læs mere
|
|
Perkolat fra deponier
Forurenet vand fra deponier kaldes perkolat. Moderne deponier er bygget, så der ikke kan sive forurenet vand ud fra dem.
» Læs mere
|
|
Plastik - plast
Der findes mange forskellige slags plastik. Eller som industrien kalder det: plast. Alle har de forskellige egenskaber. Man kan godt sige, at plast er en stor familie af tusindvis af forskellige materialer. Alle med hver sin egenskab.
» Læs mere
|
|
PVC
Der findes flere forskellige slags plastik, PVC er en af dem. PVC står for PolyVinylChlorid, og er altså en klorforbindelse. Kloren i PVC kan give syreregn, og derfor skal PVC indsamles.
» Læs mere
|
|
PVC - blød
Der findes mange slags plastik. PVC er en af dem, og den opdeles i hård og blød PVC.
Baderinge, haveslanger, skriveunderlag og regntøj er tit lavet af blød PVC.
» Læs mere
|
|
PVC - hård
Der findes mange slags plastik. PVC er en af dem, og den opdeles i hård og blød PVC.
Kloakrør og tagrender kan være lavet af hård PVC. Hård PVC kan man genbruge. Man kan aflevere hård PVC til genbrug på genbrugspladsen.
» Læs mere
|
|
Ressourcer
Ressourcer er de materialer eller råstoffer, man bruger til at lave forskellige ting. Hvis man skal lave et glas syltetøj, skal man bruge materialer til at lave glasset og låget og til at lave syltetøjet. Næsten alle ressourcer får man fra jorden.
» Læs mere
|
|
Restaffald
Affald fra skraldeposen i køkkenet kalder man restaffald eller dagrenovation. Når skraldeposen er fuld, lægger man den i affaldsbeholderen udenfor.
» Læs mere
|
|
Restprodukter fra forbrænding af affald
Når man brænder affald, opstår der nye affaldsprodukter fra processen. Dette affald er røg, slagge, gips, spildevandsslam og flyveaske, som er potentielt skadelige for naturen. De skal derfor behandles, inden de forlader forbrændingsanlæggene.
» Læs mere
|
|
Råstoffer
Råstoffer er populært sagt, alt hvad det kan betale sig at udvinde fra jorden. I Danmark udvinder vi blandt andet sand, grus og sten. Vi henter også olie og naturgas i Nordsøen. Men mange råstoffer kommer fra andre dele af verden.
» Læs mere
|
|
Skrappe rengøringsmidler
Mange af de rengøringsmidler, vi bruger, indeholder miljø- eller sundhedsskadelige stoffer, som gør dem til farligt affald. Disse produkter skal afleveres som farligt affald, hvis man har rester eller næsten tomme emballager. De vil ofte have mindst
» Læs mere
|
|
Spar på papiret
Vi bruger rigtig meget papir i Danmark. Mere end 250 kilo per person per år. Vi kan selvfølgelig ikke helt undvære papir i hverdagen. Men vi kan alle sammen blive bedre til at spare på papiret.
» Læs mere
|
|
Sparepærer og lysstofrør
Sparepærer og lysstofrør er farligt affald, når de kasseres. Det er fordi, de indeholder kviksølv.
» Læs mere
|
|
Spændingsrækken
Spændingsrækken er en måde at opstille metallerne på efter deres reaktionsvillighed med andre stoffer. Denne viden kan man bruge, når man laver dåser til blandt andet mad- og drikkevarer.
» Læs mere
|
|
Standby-forbrug og energi
En meget stor del af energiforbruget i Danmark bruges til elektricitet, og en stor del går til elektronik i hjemmet, som vi får mere af i disse år. En stor del af energiforbruget kunne spares, hvis vi bliver bedre til at slukke helt for apparaterne.
» Læs mere
|
|
Syreregn
Syreregn opstår, når syrer, fra for eksempel forbrænding af affald, kommer ud i luften og blander sig med luftens indhold af vand. Syreregn skader især nåletræer og kan ødelægge store skovområder.
» Læs mere
|
|
Sådan bruger du Affald.dk til opgaveskrivning
Rigtig mange elever henter oplysninger på internettet helt ukritisk. Her kan du læse, om hvordan du kan bruge Affald.dk til opgaveskrivning, fremlæggelser og andre projekter.
» Læs mere
|
|
Tin
Tin har været kendt siden oldtiden og har igennem mange århundreder været brugt til blandt andet kirkeklokker og orgelpiber. Da tin er et forholdsvist dyrt metal, bliver det ofte brugt i tynde lag oven på andre metaller.
» Læs mere
|
|
Trykning af pengesedler
I Danmark har Nationalbanken eneret på at fremstille danske pengesedler og mønter. Det er Nationalbanken, der bestemmer udseendet og den værdi, der skal stå på sedlerne og mønterne.
» Læs mere
|
|
Træ
Rent træ fra genbrugspladerne, flis fra savværker og høvlspån fra møbelfabrikker kan man bruge igen. Det kan bruges til spånplader, som kan bruges til nye møbler.
» Læs mere
|
|
Tungmetaller i affald
Man kalder et metal for et tungmetal, hvis det vejer mere end jern. Tungmetaller findes i mange typer affald, men især i elektronik og batterier. Flere af tungmetallerne er sundheds- og miljøfarlige.
» Læs mere
|
|
Tøj
Mange danskere elsker at shoppe. Skabene bugner af tøj, som man ikke længere bruger. I stedet for at smide det til forbrænding kan det afleveres i en tøjcontainer til gavn for fattige i både Danmark og ulandene.
» Læs mere
|
|
Udenlandske miljømærker
Det er kun miljømærket Svanen og Blomsten, som er godkendte mærker i Danmark, men der er også andre miljømærker i Europa, som du kan kigge efter.
» Læs mere
|
|
Ulemper ved energiproduktion
Både borgere og politikere er i disse år meget optagede af den globale opvarmning der kan ændre vores klima. Den vigtigste ”klimagas” er CO2 som opstår ved blandt andet afbrænding.
» Læs mere
|
|
Vedvarende energi
I Danmark stammer 85 % af vores energiforbrug fra forbrænding af kul og olie, men vi får også energi fra solen, fra vindkraft og fra forbrænding af affald.
» Læs mere
|
|
Vi får mere og mere elektronik - og affald
Danskerne køber mere og mere elektronik. En af årsagerne er, at udviklingen af nye produkter går stærkere. Men det er også fordi priserne falder.
» Læs mere
|
|
Vinduer
Vinduesglas og glasbrusekabiner kan bruges igen. Men ikke på samme måde som glasflasker. Derfor skal man aflevere vinduesglas for sig selv på genbrugspladsen. Det må ikke blive blandet sammen med glasflasker.
» Læs mere
|
|
Vittigheder
Her finder du vittigheder om kompost, affald, genbrug. Du vil komme til at SKRALD-grine!!!
» Læs mere
|
|
Vittigheder
Her finder du vittigheder om metal, affald og genbrug. Du vil komme til at SKRALD-grine!!!
» Læs mere
|
|
Vittigheder
Her finder du vittigheder om indsamling af affald, genbrug og miljø. Du vil komme til at SKRALD-grine!!!
» Læs mere
|
|
Vittigheder
Her finder du vittigheder om behandling af affald, genbrug og miljø. Du vil komme til at SKRALD-grine!!!
» Læs mere
|
|
Vittigheder
Her finder du vittigheder om farligt affald, genbrug og miljø. Du vil komme til at SKRALD-grine!!!
» Læs mere
|
|
Vittigheder
Her finder du vittigheder om forbrænding, energi og miljø. Du vil komme til at SKRALD-grine!!!
» Læs mere
|
|
Vittigheder
Her finder du vittigheder om papir, genbrug og miljø. Du vil komme til at SKRALD-grine!!!
» Læs mere
|
|
Vittigheder
Her finder du vittigheder om elektronik, genbrug og miljø. Du vil komme til at SKRALD-grine!!!
» Læs mere
|
|
Zink
Zink har været kendt siden oldtiden i form af messing. Men det er først i nyere tid, at det er lykkedes at fremstille rent zink, fordi opvarmet zink meget let går i forbindelse med luftens ilt. Zink bruges tit sammen med jern, for at forhindre rust.
» Læs mere
|
|
Ædelmetaller
Ædelmetallerne er karakteriseret ved at være meget lidt reaktionsvillige med andre stoffer og de angribes derfor ikke af syrer og baser. Derfor er de gode at bruge til smykker og til instrumenter og redskaber i laboratorier.
» Læs mere
|
|