Restprodukter fra forbrænding af affald

Når man brænder affald, opstår der nye affaldsprodukter fra processen. Dette affald er røg, slagge, gips, spildevandsslam og flyveaske, som er potentielt skadelige for naturen. De skal derfor behandles, inden de forlader forbrændingsanlæggene.

Når vi brænder affald, vil der altid skabes andre former for affald: Der dannes røg, flyveaske og slagge, og når man renser disse opstår der nye restprodukter – affald – i form af gips og spildevandsslam.
Samfundet (Miljøministeriet) har derfor opstillet en række miljøkrav, som forbrændingsanlæggene skal overholde.

Røg
Når noget brænder kommer der røg. Røgen kan bestå af mange forskellige stoffer, afhængigt af, hvad man har brændt. Røgen indeholder kvælstof, klor og svovl, der alle kan give syreregn, når røgen kommer ud i luften.
Forbrændingsanlæggene er i dag i stand til at rense røgen for 98 % af syrerne. Syreregn var et af de største miljøproblemer i 1980’erne, med skovdød til følge, men pga. den effektive rensning af røgen, er problemet i dag næsten forsvundet.

Gips
Et af restprodukterne fra rensning af røgen er gips. Røgen overbruses med kalkvand, for at fjerne svovl. Når svovlen går i forbindelse med kalkvandet, dannes der gips.
Nogle tungmetaller vil også binde sig til gipsen, og disse kan ikke fjernes. Pga. forureningen kan gipsen ikke bruges til gipsvægge i byggeriet, men må deponeres som farligt affald, typisk i Norge eller Tyskland.

Spildevandsslam
Man bruger masser af vand til at rense røgen med. Dette vand er efterfølgende forurenet, og må derfor renses, inden det ledes ud i kloakken.
Nogle forbrændingsanlæg bruger forurenet grundvand til røgrensningen, og vandet er til tider renere, når det ledes ud, end når det kommer ind.
Spildevandet renses ved at tilsætte nogle kemikalier (TMT15 og flokkuleringsmiddel), der binder tungmetallerne og bundfælder dem som slam nederst i tanken.
Dette slam fjernes og lægges på særlige deponier som miljøfarligt affald.

Flyveaske
Du har sikkert kigget ind i et lejrbål og set, at der ofte er aske og sodpartikler, der bliver blæst rundt med røgen.
Flyveaske er små lette partikler, og disse kan fjernes med et elektrofilter eller et posefilter.
Flyveaske fra affaldsforbrænding har meget høje indhold af opløselige salte og tungmetaller. Derfor udgør bortskaffelsen af disse restprodukter et væsentligt miljøproblem. I dag sendes flyveaske med gips og spildevandsslam til Tyskland eller Norge, hvor affaldet bliver deponeret.

Slagge
Ca. 20 % af det affald der kommer ind i ovnene på forbrændingsanlæggene kan ikke brænde, men ender som slagge.
Slaggen kan i dag bruges som vejfyld i stedet for grus, men må inden da igennem en modningsproces.
Modningsprocessen består i, at slaggen opbevares i store dynger på et mellemdeponi i tre-seks måneder. Derved optager slaggen CO2 fra luften, og pH-værdien falder fra ca. 12,4 til ca. 8. Ved den lavere pH-værdi bindes tungmetaller – fortrinsvist kobber – til slaggen, og bliver derved meget svær at udvaske, når slaggen bruges til veje.
Tungmetallerne renses altså ikke væk, men risikoen for at det skal forurene vores grundvand nedsættes betydeligt.

Du kan læse mere om de enkelte processer i specialartiklerne.

Del denne side med andre